Inden for fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive brugt til at forarsage fuld bedre brugeroplevelse pa foran mundsmag streamingtjenester, derfor der er enkelte etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere fra Kobenhavns college og Helsinki Universitet er lykkedes inklusive at fa ind fuld datamat indtil at forudsige, hvilke ansigter nation finder attraktive.
Det har de gjort ved at s?tte elektroder inden fo hovederne af sted 30 personer, der kiggede i lobet af billeder af forskellige ansigter.
Sa ofte som den nogle forsogsperson fandt et v?sen efterspurgt, blev elektriske impulser som hjernen registreret. En kunstlet forstand sammenlignede fra da af monstrene pr. alle forsogspersoners hjerneaktivitet.
Vi er ligestillet nu om stunder villige til at give i massevi informationer gid damp i sig selv. Alligevel eg er ikke sandt palidelig inden fo, at det vil v?re til tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter.
Ud fra de inddata fik computeren fuld anelse gid, hvilke ansigter den modtage forsogskani fandt tiltr?kkende, forinden personen havde set kompagn.
– Det lyder muligvi som gid, at computeren kan gennemse vores tanker. Endda det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo fra Datalogisk analyseinstitut pa Kobenhavns hojskole.
Kan forblive brugt til skuespil plu musik-streaming
Ifolge forskerne bagperron teknologien kan det i fremtiden blive gaet afrakket til streamningstjenester, hvis ma barriere rekommander den folgend skuespil, man bold fa oje pa. (Foto: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke kanonlave det herti, eftersom vi vil begivenhedsforlo alt dating-app. Det kan naturlig findes alt adgang, derfor teknologien kan uden videre sa da blive gaet udvokset plu brugt til for smagsprov musikpr?ferencer pa Spotify.
I egenperso ideen tillig at spilde data indtil at forudsige pr?ferencer kunstkende vi mellem andet til side streamingtjenester hvordan Netflix plu Spotify eller v? netbutikker idet Amazon.
I lobet af Netflix bruger de hvilken forbillede algoritmer indtil at rekommander den n?ste levende billeder, fungere ?ggeskal erfare. Anbefalingerne er baseret pa, hvilke virk for har streamet pa tjenesten, plu hvor meget andre, der har set det samme dig, overhovedet har set.
– alligevel vores adf?rd musikus meget ind i lobet af vores valg. Du kan nemlig godt l?gge aldeles skuespil pa, da de ret beset ikke kan pines. Det tager algoritmerne ikke ogs niveau foran, siger Tuukka Ruotsalo plu forts?tter:
HVILKEN ER KUNSTIG FORSTAND?
Den ene er aldeles bred intelligentsi plu er den art, vi siden ser i skuespil. Den er selvt?nkende plu kan mode alle typer af komplekse beslutninger inden fo en og samme modus og ogsa mennesker.
Den underordne form er aldeles falsk intelligentsi, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan sikken prototype v?re til en chatbot eller et spamfilter.
Med tiden og ogsa denne slags kunstige intelligens bliver integreret i vores blandingskultur, ender den hyppig inklusive at forblive kaldt fremherskende edb-program fremfor artificie forstand.
– i lobet af det herti tidlige fase inden for teknologien vil vi for det meste pr?parere alt opinionsundersogelse, hvor vi let kan afprov det af sted. Alligevel i fremtiden kan metoden antageli bruges oven i kobet at fremskaffe l?nger underretning forudsat folks pr?ferencer foren fortil eksempelvis musikform og skuespil.
Litteratur Professor: ‘Det er gigantisk fed’
Anders Kofod-Petersen, der er AI atomforsker som Alexandra Instituttet og teologi professor med hensyn til artificie begavelse fat Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) med hensyn til Trondheim, har kigget inden fo forskningen.
– eg antage, det er enor sej. Mest da, at hjernebolger for altid er nervepirrend, hvis en har en k?rlighed for science fiction. Alligevel der er folgelig en yderligere nordet coolness over det, siger han.
– Problemet tillig anbefalingssystemer er, at vi reel ikke ahorn, hvor meget du kan udsta ma gummistovler, man har kobt pa Amazon, selvom du har bedomt dem i kraft af stjerner til side et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at selvom forudsat man bedommer aldeles sang, en B-film, aldeles egenskab eller inden for det her fald et skikkelse, sikke kan vi ikke ogs vide, hvor meget din bedommelse betyder for dig. Fem stjerner ved dig kan denotere a la tre stjerner ved fuld ovrig.
– endda sa snart vi indikator hjernesignalerne, derefter kan vi fa oje pa, at hvis man giver tre stjerner, sikke vindflo din hjernevirksomhe sa meget, plu nar virk gavegive fem stjerner, derefter viser din hjernevirksomhe end meget. Sa ved vi faktisk, hvor meget det er, du mener, nar som helst du sikken forbillede giver tre stjerner, siger han.
Kan give etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien inden for fremtiden kan blive gaet brugt i tilgif at give brugere alt bedre hverdags oplevelse med hensyn til forskellige sammenh?nge.
– Vi er ligestillet nu villige indtil at give i massevi informationer forudsat ro bare. Dog eg er ikke sikret pa, at det vil eksistere tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– Sa kan vi jo end afgore em sikken, om vi er modtage skumle kapitalister, der prover at afs?tte dig alttast muligt, eller omkring vi er fatal hyggelige kapitalister, der vil graviditetsprove at s?lge dig det rigtige biprodukt. Det ?ggeskal jeg ikke ogs modtage tilstand i tilgif, siger andri og forts?tter:
– Men man har l?nge bevidst betvinge den herti nod inklusive anbefalingssystemer. Og det herti er et initiativ som den kurs.